lørdag den 1. oktober 2011

Antioxidanter i planter

Antioxidanter udgør en meget vigtigt gruppe stoffer for planter, idet de sørger for, at de frie skadelige radikaler som planter indeholder, ikke har en skadelige indvirkning (via oxidation) på de essentielle/vitale dele og stoffer i planten, bl.a. cellemembranen tilknyttet plantecellerne og de omkringliggende stoffer. Antioxidanterne forhindrer/begrænser/forsinker således en oxidation af et givent substrat i en given plante. 


En skadelig oxidation via frie radikaler i planter foregår normalt i tre trin. Første trin betegnes initationsfasen, hvor selve dannelsen af de frie radikaler forekommer, som følge af tilstedeværelsen af overgangsmetaller, lys eller andre radikaler der er dannet ved nedbrydningen af hydropexoid i planter. Det følgende trin i oxidationsprocessen kaldes propagationsfasen, hvor de dannede radikaler reagerer med oxygen, hvorved der dannes nye frie radikaler. Det tredje trin er terminationsfasen, hvor de frie radikaler reagerer med hinanden og dernæst danner stabile produkter der ikke kan oxiderer forbindelser i planter længere. 


Gruppen af antioxidanter i planter er meget varierende, men eksempler kan være catechin eller ascorbinsyre (dvs. C-vitamin). Antioxidanter inddeles dog generelt overordnet i to hovedkategorier - de primære antioxidanter (PA) og sekundære antioxidanter (SA). 
De primære antioxidanter kan forhindre en ovenforbeskreven oxidation ved enten 1) radikal scavenging, hvor antioxidanterne fanger radikalerne ved enten at være en hydrogendonor eller fungere som en radikal acceptor, hvorefter de reagerer med dem således, at der dannes stabile produkter, 2) metalchelering, hvor antioxidanter fungerer som chelerede stoffer, der fanger radikalerne, således at der dannes chelater (ringsluttede kompleksforbindelser mellem en metalion og et eller flere organiske stoffer) - ascorbinsyre er et eks. herpå, 3) quenching af oxyen, hvor antioxidanterne fanger et enkelt oxygenmolekyle og omdanner det til triplet oxygen via exitering, uden at ilten forbruges under processen - herved vil man undgå, at singlet oxygen reagerer med fedtsyrer og danner hydroperoxid (som jo er oxiderende). 
De sekundære antioxidanter virker ved at nedbryde hydropeoxider, og danne stabile produkter. 


I dag forskes der meget i, via bioteknologiske gensplejsningsmetoder, at kunne øge indholder af antioxidanter og vitaminer i planter, hvilket evt. vil kunne medvirke til at løse det ernæringsmæssige problem mht. tredje verdens lande og den fremtidige stigning af mennesker på kloden. På denne måde vil frugt og grønt indeholde flere antioxidanter og vitaminer, hvorfor man som enkeltindivid vil behøve at spise mindre frugt og grønt for at få dækket sine næringsstofbehov - og dette vil kunne spare samfundet for mange udgifter (bl.a. til sygdomme forårsaget af dårlige kostvaner) samt skåne miljøet. Forbrugere har dog en tendens til i dag ikke at ville vælge GMO producerede fødevarer, og den økonomiske gevinst for en landmand/samfund ved at investere i dyrkning af sådanne fødevarer reduceres således - bl.a også fordi det er forbudt at anvende frø fra forrige år som er genmodificerede (der kan jo forekomme evt. mutationer, som ændrer deres egenskaber ved længere tids opbevaring). Samtidig har vi i Europa en relativ striks lovgivning mht. GMO-fødevarer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar