For at opnå livsnødvendige næringsstoffer har mange planter udviklet en symbiose med forskellige mikroorganismer.
Mykorrhiza er en svamperod, der danner en symbiose med plantens rødder. På denne måde forlænges plantes rødder via mykorrhizasvampens lange svampetråde (hyfer). Hermed kan planten langt bedre nå de næringsstoffer, som den med sit eget rodnet ikke kan få adgang til. Mykorrhizasvampen forbedrer således plantens næringsstofoptagelse betydeligt. Faktisk kan hyferne blive over 100 gange længere end selve plantens rødder! Til gengæld forsyner planten mykorrhizasvampen med simple kulhydrater, aminosyrer, vitaminer og andre vækststoffer, som svampen skal bruge til egen vækst og til at udvide sine hyfer, så planten kan få adgang til nye jordpartikler og næringsstoffer via mykorrhiza. Mellem 5 og 20% af plantens nettoproduktion forbruges af mykorrhiza.
Det anslås at op mod 85% af alle vores træarter i Danmark, samt en betydelig del af vore urteagtige planter har udviklet et symbiotisk forhold til mikorrhiza.
Symbiosen mellem mykorrhizasvampen og planten opstår ved, at plantens rodspidser vokser sammen med svampens hyfer. Hvis hyferne trænger ind i selve roden og bryder plantens cellevæg kaldes svampen en endomykorrhiza. Omslutter hyferne derimod rodspidsen med et tykt beskyttende kappe og sender sideskud ind mellem rodcellerne, så kaldes svampen en ektomykorrhiza. Det smarte ved særligt den sidste form for symbiose mellem mykorrhiza og planter er, at ektomykorrhizaens kappe beskytter rodspidserne mod frost og infektioner.
Mykorrhiza kan ikke nedbryde humusstoffer, men kan optage uorganiske næringsioner på og omkring jordkolloiderne, som dernæst kan videreføres til planten. Planten modtager fra mykorrhiza næringssalte, især fosfat, samt calcium, amonium, kalium, magnesium, kobber og kvælstof, som alle er vigtige stoffer for planten. Derudover forsyner mykorrhiza også planten med vand og beskytter planten mod angreb fra nematoder og andre svampearter.Det er desuden værd at bemærke, at mykorrhiza kan forbinde mange forskellige plantearter i en skov samtidigt og således sørge for en udveksling af sukkerstoffer, vitaminer og plantehormoner mellem arterne. Mykorrhizasvampe bliver således fælles bindeled for et større sammenhængende plantesamfund.
Ved brug af fungicider (svampegifte) i landbrug i dag begrænses udviklingen af mykorrhiza dog, hvilket derfor medfører, at afgrødernes evne til at optage mange næringsstoffer tillige begrænses, og derfor stiger anvendelsen af kunstgødning.
Læs evt. videre om symbiosens genetik, hvor symbiosen uddybes og hvor det bl.a. beskrives, at specifikke planters evne til at danne dette symbiotiske forhold med mykorrhizasvampen genetisk har meget tilfælles med det symbiotiske forhold etableret med rhizobiumbakterier.
Kilder:http://da.wikipedia.org/wiki/Mykorrhiza, http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Stilksporesvampe_(Basidiomycetes)/mykorrhiza,
Mykorrhiza er en svamperod, der danner en symbiose med plantens rødder. På denne måde forlænges plantes rødder via mykorrhizasvampens lange svampetråde (hyfer). Hermed kan planten langt bedre nå de næringsstoffer, som den med sit eget rodnet ikke kan få adgang til. Mykorrhizasvampen forbedrer således plantens næringsstofoptagelse betydeligt. Faktisk kan hyferne blive over 100 gange længere end selve plantens rødder! Til gengæld forsyner planten mykorrhizasvampen med simple kulhydrater, aminosyrer, vitaminer og andre vækststoffer, som svampen skal bruge til egen vækst og til at udvide sine hyfer, så planten kan få adgang til nye jordpartikler og næringsstoffer via mykorrhiza. Mellem 5 og 20% af plantens nettoproduktion forbruges af mykorrhiza.
Det anslås at op mod 85% af alle vores træarter i Danmark, samt en betydelig del af vore urteagtige planter har udviklet et symbiotisk forhold til mikorrhiza.
Symbiosen mellem mykorrhizasvampen og planten opstår ved, at plantens rodspidser vokser sammen med svampens hyfer. Hvis hyferne trænger ind i selve roden og bryder plantens cellevæg kaldes svampen en endomykorrhiza. Omslutter hyferne derimod rodspidsen med et tykt beskyttende kappe og sender sideskud ind mellem rodcellerne, så kaldes svampen en ektomykorrhiza. Det smarte ved særligt den sidste form for symbiose mellem mykorrhiza og planter er, at ektomykorrhizaens kappe beskytter rodspidserne mod frost og infektioner.
Mykorrhiza kan ikke nedbryde humusstoffer, men kan optage uorganiske næringsioner på og omkring jordkolloiderne, som dernæst kan videreføres til planten. Planten modtager fra mykorrhiza næringssalte, især fosfat, samt calcium, amonium, kalium, magnesium, kobber og kvælstof, som alle er vigtige stoffer for planten. Derudover forsyner mykorrhiza også planten med vand og beskytter planten mod angreb fra nematoder og andre svampearter.Det er desuden værd at bemærke, at mykorrhiza kan forbinde mange forskellige plantearter i en skov samtidigt og således sørge for en udveksling af sukkerstoffer, vitaminer og plantehormoner mellem arterne. Mykorrhizasvampe bliver således fælles bindeled for et større sammenhængende plantesamfund.
Ved brug af fungicider (svampegifte) i landbrug i dag begrænses udviklingen af mykorrhiza dog, hvilket derfor medfører, at afgrødernes evne til at optage mange næringsstoffer tillige begrænses, og derfor stiger anvendelsen af kunstgødning.
Læs evt. videre om symbiosens genetik, hvor symbiosen uddybes og hvor det bl.a. beskrives, at specifikke planters evne til at danne dette symbiotiske forhold med mykorrhizasvampen genetisk har meget tilfælles med det symbiotiske forhold etableret med rhizobiumbakterier.
Kilder:http://da.wikipedia.org/wiki/Mykorrhiza, http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Stilksporesvampe_(Basidiomycetes)/mykorrhiza,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar