Efterårets eventyrlige forandring - når træerne smider pryddragten

Hvordan kan det være, at træerne vælger at kaste deres mangefarvede dragter når årstiderne skifter? Og hvad skyldes den pludselige farveændring fra frodig grøn til en farvestrålende farvelade i varme, rødlige nuancer?

Om sommeren gælder det for træerne om at vokse og udvikle sig, mens træernes vækst om vinteren går i stå og træerne selv går i dvaletilstand. Først og fremmest er træernes løvfald med til at beskytte træerne mod skader der kan forekommer når årstiderne skifter og vejrforholdene bliver hårdere for træerne. Solens stråler giver på dette tidspunkt ikke længere samme varme og energi som tidligere til træerne, temperaturen falder, og inden frost og sne for alvor formår at bide sig fast, smider træerne deres farveprægtig festdragt og står tilbage, nøgne med resterne af pryddragten som en dyne om rødderne. Bladene er nemlig et ganske sårbart sted for træerne, idet de er mere modtagelige for bl.a. frost end resten af træet.
Inden løvfaldet har træerne sørget for at trække næringsstofferne fra sommeren ud af sine knopper, grene eller rødder og har lagret næringen til det kommende forår. Næringsstofferne er primært kulhydrater, kalium og fosfor. Under denne proces spiller ethylen, et plantehormon ansvarlig for bl.a. udvikling og modning af frugt, en stor rolle. Når træet ikke at smide sine blade og trække næringsstoffer ud af dem, så vil næringsstofferne gå tabt. Det er derfor vigtigt for træet at kaste sin pryddragt - til stor glæde for os!
Efter at træerne har udtrukket næringsstofferne fra bladene og bladene langsomt begynder at ændre farver, løsnes også bladene fra deres stilke. Bladene er normalt hæftet fast til grenene via en bladfod, hvori bladet har et område der kaldes en abcissionszone der består af henholdsvis et seperationslag og et beskyttende lag i forbindelse med løvfald. Seperationslaget opstår så snart træet har udtrukket alle næringsstoffer fra bladene og sendt affaldsstoffer til bladene i stedet. Laget består af en række celler med tynde skrøbelige cellevægge, og bare bladenes vægt er nok til at få cellevæggene til at braste således at bladet falder af grenen. Det beskyttende lag dannes mellem grenen og seperationslaget og består af korkceller. Laget har til formål at beskytte det område, hvor bladet før forekom, idet ledningskanalerne med næringsstoffer til og fra bladet er særligt udsat efter løvfaldet, og dermed er der større risiko for tab af næringsstoffer hvis området ikke beskyttes af celler.
På jorden omsættes bladene dernæst langsommeligt til organisk stof via nedbrydende organismer, og dette organiske stof kan træerne så til det kommende forår få glæde af i forbindelse med vækst. Derved genbruges naturens ressourcer gang på gang.

Men hvorfor er det så lige, at bladene antager de mange farveprægtige nuancer? Årsagen hertil er, at i takt med at træet lader sine blade visne og trækker sine næringsstoffer ud af bladene, så nedbrydes og begrænses også produktionen af det grønne pigment klorofyl fra fotosynteseprocessen i bladene. Derved træder nogle af de andre farvestoffer frem, som også findes i bladene, men ikke er tydelige om sommeren pga. klorofyl. De røde, orange og gule farveskær der pludselig træder frem i bladene skyldes derfor karotenoider og anthocyaniner, dvs. andre farvestoffer gemt bag det grønne ydre i bladene om sommeren.

Kilde: http://www.havenyt.dk/forum/fri_debat/3409.html , http://www.skovognatur.dk/Kontakt/Brevkassen/VisSpm.htm?ItemId=cc0cacd6-11fc-49eb-ac5f-ae451a0e3ef0 , http://www.bionoerden.dk/system/traeromvinteren.html,